Én af journalistens vigtigste opgaver er at gøre det indviklede og ufostålige nemt at forstå. Det skal konkretiseres til noget, som den almindelige læser/lytter/seer kan forholde sig til.

Derfor ser man ofte store pengebeløb “oversat” til antallet af Storebæltsbroer man ville kunne bygge for det samme beløb.  Højder bliver sat i forhold til Rundetårn og et stort vægttab bliver på tv illustreret med smørpakker. Hvis sammenligningerne skal give mening, skal det være noget den almindelige dansker kan genkende.Det nytter ikke noget at sammenligne en abstrakt størrelse med en ligeså abstrakt størrelse.

Fælderne

Når man skal sammenligne to forskellige tal, størrelser, mål, afstande osv. er der en del ting, man skal være opmærksom på - eksempelvis når perspektiveringen med Storebæltsbroen sker i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger:

  • Er det opgjort på en sådan måde, at det kan sammenlignes?
  • Skal der tages højde for inflation, prisændringer eller andre forhold?
  • Hjælper sammenligningen med at sætte tingene i perspektiv?
  • Hvad er finansloven?
  • Journalister siger ofte, at finansloven svarer til statens husholdningsbudget. Det er lidt rigtigt, men mest forkert.

Sammenligningen er rigtig, fordi finansloven, ligesom et privat budget, er et overblik over statens indtægter og udgifter. Men i et privat budget er det typisk sådan, at man holder på pengene i svære tider og bruger flere penge i opgangstider.

Samfundsøkonomi fungerer nogenlunde modsat. Hvis der ikke er gang i økonomien vælger staten ofte at poste penge ud i samfundet for at skubbe den økonomiske udvikling i gang. Det kalder man ekspansiv finanspolitik og tanken er, at man gennem dynamiske effekter kan få det økonomiske opsving til at sprede sig som ringe i vandet. Det er derfor, finansloven for 2014 bl.a. indeholdte skattelettelser og fremrykkelse af offentlige investeringer.

Her er et eksempel på ekspansiv finanspolitik og dynamiske effekter:

Regeringen beslutter, at der skal bygges metro –> der kommer en masse håndværkere i arbejde –> håndværkerne får flere penge og begynder at bruge nogle af dem i tøjbutikker –> tøjbutikkerne får mere travlt, og ansætter flere folk –> ekspedienterne i tøjbutikkerne begynder at bruge flere penge i supermarkederne –> supermarkederne ansætter flere folk…

Omvendt er det, hvis økonomien kører derudaf. Så skal staten overbyde private virksomheder i lønninger osv. Det betyder, at omkostningerne til sidst bliver så høje at virksomhederne ikke kan afsætte deres produkter, og så går økonomien i stå.

E-bogen Bliv journalist giver dig flere tricks til at gøre det komplicerede forståligt