Som journalist er der især én sans, man skal træne hele tiden: den kritiske sans. Uden den stiller man de forkerte spørgsmål, skriver de forkerte historier – i det hele taget er man ikke ret meget værd som journalist uden sin kritiske sans.

I sommeren 2012 arbejdede jeg på TV 2 Sportens Tour de France-redaktion. Om morgenen den 10. juli, på en hviledag i Touren, skrev en belgisk sportsavis, at rytteren Fabian Cancellara (billedet) havde trukket sig fra løbet. Flere danske medier havde viderebragt historien, og min redaktør bad mig derfor om at kigge på den (underforstået at skrive den.)

Jeg undrede mig. Ikke fordi, Cancellara havde trukket sig. Det havde været kendt længe, at han ville trække sig fra løbet når konen begyndte at føde. Jeg undrede mig, fordi jeg kunne se, at han havde været på Twitter samme morgen og taget et billede fra en hyggetur på cyklen. 

Hvorfor skulle han gøre det, hvis han havde forladt løbet? Der var ikke kommet en officiel udmelding fra rytterens arbejdsgiver RadioShack-Nissan, og ingen af hans holdkammerater havde snakket om det. Der var noget, der ikke passede.

Så jeg gjorde det, som ingen andre journalister havde fundet nødvendigt. Jeg kontaktede RadioShack-Nissan og kunne skrive historien Radioshack afviser baby-rygter: Cancellara bliver.

Ekstra Bladet måtte trække i land, og omdøbte deres version af historien til Hovsa: Cancellara stadig med i Tour de France.

Et par dage senere var den god nok, og Ekstra Bladet var ikke sen til at finde selvironien frem i rubrikken Vi prøver igen: Cancellara ude af Touren 

(Foto: Tim Moreillon / CC BY)

Hvilke andre sanser skal du bruge som journalist? E-bogen Bliv journalist giver dig svaret